Landsbycyklerne

Lån landsbycyklen kvit og frit!

Landsbyforeningen har i 2015 søgt og været heldige at få bevilget Agenda 21- midler til vores allesammens Landsbycykel.

Målgruppen er alle i lokalområdet – og alle har mulighed for at låne den. Landsbyforeningen arrangerer desuden søndagsture, som styrker og dyrker nye fællesskaber og giver nye oplevelser og kendskab til ukendte “kroge” af vores område.

Landsbycyklen på tur i lokalområdet.

Derudover bruges cyklen til:

- Mobilt kontor når vi sætter opslag op og deler vores 800 nyhedsbreve ud til beboerne i området. Det har vist sig, at det stadig er af stor betydning, at vi udover vores opslag på Facebook og hjemmesiden, udsender fysiske nyhedsbreve så alle – også dem der ikke benytter sig af internettet, får nyheder om hvad der sker i området.

- I vinterhalvåret at give Børnehusets børn mulighed for at komme på tur, da de ikke har mulighed for at komme afsted med bus

- At gøre Landsbyforeningen tydelig i bybilledet

-Ture til ældre, der kan sidde på en stol i “kassen”

Har du lyst til at låne cyklen? Har du lyst til at prøve cyklen, booke den til en turdag eller vil du gerne være med til at planlægge en søndagstur? Så kontakt Nanna Steenstrup på 42 24 35 49