Torsdag, den 6. november 2025 - Valgaften i Gørslev Forsamlingshus

Som optakt til kommende kommunalvalg har Landsbyforeningen for Gørslev og omegn inviteret alle de opstillingsberettigede partier til valgmøde i forsamlingshuset torsdag den 6. november 2025 kl. 19.

Indledende præsentation fra hver kandidat på 3 minutter over emnet: Hvad skal der ske i kommunens sydvestligste hjørne.

Emner til snak ved bordene:

A – Miljø, energi og landbrug
B – Foreningsliv og frivillighed
C – Børne- og ældrepolitik – børneinstitutioner, plejehjem og normering
D – Lokalplaner, trafik og skoleveje

Hvert bord, som borgerne/vælgerne fordeler sig ved, får en farve, og politikerne trækker en seddel med en farve på. Bordet med den farve, de får, er det bord, de starter ved, og så rykker politikerne til næste bord hvert kvarter. Vælgerne er naturligvis også velkomne til at gå til et andet bord i disse helt korte pauser.

Afslutningsvis er der en afrunding i panelet på ca 20 min, hvor der er mulighed for kort at følge op på, hvad politikerne hver især har bidt mærke og tager med herfra.

Vi byder på chips ell lign, og drikkevarer kan købes i forsamlingshuset..

Tilmeldte:

- Socialdemokratiet ved Bent Steen Andersen
- Moderaterne ved Jørgen Hulgard
- Dansk Folkeparti ved Tanja Glückstadt
- Borgernes Lokalliste ved Kim Andersen
- Venstre deltager ved ?
- Liberal Alliance ved Rasmus Krag
- SF ved Jacob Dalgas Rasmussen
- Corona Camping Listen ved Susanne Farnø
- Konservative ved Nette Schultz
- Enhedslisten ved Johannes Jacobsen
- Kristendemokraterne (afventer svar)
- Radikale deltagere ved ?
- Alternativet deltager ved ?

Kom og få svar på dine spørgsmål, hør hvilke ideer og planer politikerne har for vores område - og ikke mindst deltag i debatten om, hvad VI SELV gerne vil.
 
Vel mødt!



Se video fra tidligere afholdte kommunalvalgmøder i Gørslev forsamlingshus herunder:

Kommunalvalget 2021

Kommunalvalget 2017